Cíes-øernes natur og historie: havfugle, havliv og liv på øerne siden bronzealderen
Cíes-øerne ligner et paradis, tiden ikke har rørt: hvidt sand, klart vand, fyrreskove og havfugle. Virkeligheden er mere interessant. Mennesker har boet her med afbrydelser siden bronzealderen; munke, pirater, soldater og fiskesaltere har alle sat deres spor; og øernes vilde skønhed i dag er resultatet af årtiers bevidst beskyttelse. Når du kender den historie og det liv, der fylder klipperne og havet omkring dem, bliver et besøg langt rigere.
Denne guide gennemgår nationalparken, som øerne hører til, deres landskab, havfuglene og havlivet, deres lange menneskelige historie, parkens andre øer og hvordan du besøger dem på en måde, der bevarer dem, som de er.
Nationalparken for de atlantiske øer
Hvad den beskytter
Cíes er en del af en nationalpark til lands og til vands, som omfatter fire øgrupper ud for den galiciske kyst.
- Nationalparken blev oprettet den 1. juli 2002 og dækker 8.480 ha (7.285,2 ha hav og 1.194,8 ha land); Cíes-øgruppen har 2.658 ha hav og 433 ha land.
- Parken omfatter øgrupperne Cíes, Ons og Cortegada i Pontevedra og Sálvora i A Coruña.
Det meste af parken er hav: Det beskyttede farvand omkring øerne betyder lige så meget som landjorden, og de samme regler gælder der.
Sådan voksede beskyttelsen
Øerne er ikke altid blevet passet så godt på. Masseturismen begyndte i 1950’erne, og de skader, den forvoldte, førte til handling: beskyttelsen begyndte i 1980, da Cíes blev erklæret naturpark; i 1988 blev øerne et særligt beskyttelsesområde for fugle. Nationalparken fulgte i 2002 og med den det daglige loft over antallet af besøgende: kvoten er 1.800 besøgende om dagen for Cíes-øerne (1.300 for Ons).
Landskabet
Tre øer, to ansigter
Øgruppen består af tre øer, Monteagudo (nord), do Faro (midten) og San Martiño (syd); de to første er forbundet af en mole og af sandet på Rodas-stranden. Øen do Faro og San Martiño er adskilt af et cirka 500 m bredt sund, Freu da Porta.
Øerne har to meget forskellige sider. Alle tre øer er bjergrige, med næsten lodrette klipper over 100 m høje mod vest og mange havgrotter, mens de blidere, beskyttede østskråninger rummer skove, strande og klitter. Vestsiden får hele Atlanterhavets kraft; østsiden, der vender mod fjorden, er rolig nok til, at der kan dannes strande.
Det højeste punkt
Det højeste punkt er Alto das Cíes, 197 m, på Monteagudo. Fra fyrtårnene og udsigtspunkterne ser øerne ud som én mur mod havet: Ved Cíes-fyrtårnet styrter 175 m høje klipper ned under dig, og hele øgruppen ligger foran dig som en kæmpemæssig bølgebryder, der skærmer Ría de Vigo mod Atlanterhavet.
Rodas og lagunen
Mellem Monteagudo og Faro har havet bygget en sandrevle. Rodas-stranden er 1,3 km lang og 60 m bred, og bag den ligger en lagune: ved højvande strømmer havet ind mellem de to øer på vestsiden og fylder lagunen bag Rodas-stranden.
Havfugle
Mågekolonien
Cíes er et af Europas store steder for havfugle. 22.000 par middelhavssølvmåger udgør verdens største koloni, og 2.500 par topskarver yngler her også. Mågerne dominerer klipperne og skråningerne; topskarverne vælger hylder tæt på havet.
Sådan ser du dem
Der er to fugleobservatorier, nær udsigtspunktet Pedra da Campá og ved siden af fyrtårnet på Monteagudo. Fra det på ruten til fyrtårnet kan du se tusindvis af rugende middelhavssølvmåger og, hvis du er heldig, topskarver, der ruger nær havet. Skjulene er bygget, så du kan iagttage fuglene uden at forstyrre kolonierne. Tag en kikkert med, hvis du har en, vær tålmodig, og tal lavt: Jo længere du kigger, jo mere opdager du.
En advarsel fra fortiden
Ikke alle arter har klaret sig godt. I 1960 blev der talt 400 par lomvier af den iberiske bestand; i dag er fuglen næsten forsvundet fra øerne.
Livet i havet
Farvandet omkring Cíes er en del af nationalparken og fuldt af liv.
- Gæster fra havet. Delfiner, hvaler og havskildpadder besøger jævnligt farvandet omkring øerne. Hold øje fra båden og de høje udsigtspunkter.
- Lagunen. På klare dage kan du se fisk, krabber og tang fra dæmningen over O Lago.
- Beskyttelse. Harpunfiskeri og sportsfiskeri er forbudt, og dykning med flasker og vægte kræver forudgående tilladelse. Det er ikke tilladt at samle muslingeskaller på strandene eller havbunden.
Klitternes planter
Bag strandene giver klitterne ly for planter, der har tilpasset sig salt, vind og flyvesand, og nogle af dem er sjældne. Den truede engelskgræs-art Armeria pungens er blandt de skatte fra den galicisk-portugisiske kyst, der vokser her. At gå kun på de afmærkede stier gennem klitterne er den enkleste måde at beskytte dem på.
Liv på øerne siden bronzealderen
De første øboere
Den første bosættelse er fra bronzealderen: landsbyen As Hortas på skråningen af Monte Faro, som også var beboet i romertiden. Fund viser, at øboerne i bronzealderen spiste skaldyr og fisk fra det nærliggende farvand og sandsynligvis handlede med folk på kysten. Tæt på toppen kan du tage en afstikker til bopladsen As Hortas, resterne af en boplads fra bronzealderen, på ruten til fyrtårnet.
Gudernes Øer
Romerne kaldte dem Gudernes Øer. Det er let at forstå, når du står på Monte Faro med Atlanterhavet bredt ud under dig.
Eremitter og munke
I den tidlige middelalder søgte religiøse fællesskaber øernes afsondrethed. I det 6. århundrede blev der grundlagt to eremitager, San Martiño på den sydlige ø og San Estevo på den midterste ø, og på ruinerne af sidstnævnte står formidlingscentret i dag.
Formidlingscentret
I dag rummer stedet for San Estevo parkens naturformidlingscenter. Formidlingscentret har en udstilling om parkens værdier, og historien er stadig synlig der: en af de menneskeformede grave, der blev fundet ved San Estevo, kan stadig ses i formidlingscentret. Det ligger på ruten til fyrtårnet, omkring 20 minutter fra informationshytten, så det er nemt at tage med på en gåtur.
Pirater
Afsondretheden bragte også farer. Øboerne forlod øerne i midten af det 16. århundrede på grund af pirattogter, blandt andet Francis Drakes. I lange perioder var øerne næsten øde.
Soldater og nybyggere
Sikkerheden vendte tilbage i det 19. århundrede. I det 19. århundrede blev øerne befæstet: et artillerilager blev indrettet i 1810 i det gamle kloster San Estevo, med en kaserne og et fængsel nær Nosa Señora (Nuestra Señora)-stranden, hvilket fik folk til at slå sig ned igen.
Saltfisk og et fyrtårn
Med nybyggerne kom industrien. Omkring 1840 blev der bygget to fabrikker til saltning af fisk, den ene, hvor Rodas-restauranten står i dag, og fyrtårnet er fra 1852. En kro lå ved søen, som blev brugt som opdrætsbassin for hummere. Men forretningen holdt ikke: konkurrencen fra konservesfabrikkerne på den nærliggende kyst knækkede saltefabrikkerne, og i 1900 var de reduceret til lagre.
De sidste øboere
En lille befolkning, for det meste fra Cangas, boede på øerne indtil midten af det 20. århundrede. Da de flyttede, kom de besøgende, og øernes moderne historie – turisme og beskyttelse – begyndte. Når du går på stierne i dag, passerer du spor fra hvert kapitel: landsbyen fra bronzealderen på Monte Faro, eremitageruinerne under formidlingscentret, dæmningen og fyrtårnet fra det 19. århundrede og stedet for den gamle saltefabrik ved Rodas. Få strande nogen steder bærer så meget historie så let.
Parkens andre øer
Cíes deler nationalparken med tre andre øgrupper, der hver har sit eget præg.
- Ons har et lignende tilladelsessystem. Ons er den eneste af de atlantiske øer, der stadig har en fast befolkning, på under 20 personer.
- Sálvora har en dramatisk historie: i 1921 forliste damperen Santa Isabel ud for Sálvora; øboerne, for det meste kvinder, roede ud for at hjælpe, men mere end 200 mennesker omkom.
- Cortegada har en åndelig fortid: i det 14. og 15. århundrede trak helligdommen på Cortegada store pilgrimsfærder til sig.
En dag for naturelskere
- Tidlig båd: kom med den første overfart, når øerne er stillest.
- Ruten til fyrtårnet: gå til fugleobservatoriet nær Pedra da Campá og videre til fyrtårnet med et stop ved formidlingscentret undervejs.
- As Hortas: den korte afstikker til landsbyen fra bronzealderen nær toppen.
- Frokost: en picnic i et rasteområde ved lagunen.
- Eftermiddag: lagunen ved højvande, derefter en rolig gåtur langs Rodas og klitterne, på stierne.
- Hjemturen: hold øje med delfiner fra dækket.
God skik over for dyrelivet
- Hold afstand til rugende fugle, som let bliver forstyrret.
- Brug observatorierne, der er bygget, så du kan iagttage fuglene uden at forstyrre kolonierne.
- Fodr aldrig mågerne, og hold maden pakket væk på stranden.
- Bliv på stierne, især gennem klitterne og nær klipperne.
- Efterlad alt, som du fandt det: skaller, sten og planter bliver på øerne.
Strande formet af Atlanterhavet
Strandene er et resultat af øernes form. Østkysten vender mod fjorden og ligger i læ for havet bag selve øerne, og her samles sandet i strande og klitter. Øgruppen har ni strande i alt, og Rodas er den mest besøgte strand i Galicien; i februar 2007 kårede The Guardian Rodas til “verdens bedste strand”. Det samme læ, der skaber strandene, gør vandet inden for øerne roligt nok til, at lagunen bag Rodas har kunnet dannes.
Besøg øerne ansvarligt
Nationalparkens regler findes for at beskytte alt det, der er beskrevet i denne guide.
- Det er forbudt at efterlade affald af nogen art. Du kan ikke regne med skraldespande; tag alt med hjem.
- Al form for bål og ild er forbudt, ligesom camping uden for campingpladsen.
- Kæledyr må ikke tages med i land, undtagen førerhunde.
- På stierne må man kun gå; cykler og andre køretøjer er ikke tilladt.
- Droner og drager kræver udtrykkelig tilladelse fra nationalparken.
- Højttalere og støj, der forstyrrer naturens ro, er ikke tilladt.
- Bliv på stierne, især nær rugende måger og gennem klitterne.
Faciliteter for besøgende
Som nationalpark har øerne kun det mest basale.
- Der er intet drikkevand: De offentlige vandposter har ingen sundhedsgaranti, så tag vand med, selv om det kan købes på øernes spisesteder.
- Der er offentlige toiletter på stien oven for campingpladsen, på ruten til fyrtårnet.
- Et førstehjælpspunkt er kun åbent i højsæsonen, ved campingpladsen, og Vigo stiller som regel livreddere på strandene om sommeren; personalet kommer med den første båd og tager af sted med den sidste.
- Campingpladsen ligger på Faro-øen, og du kommer forbi den på vej til fyrtårnet.
Hvornår du skal besøge øerne
- Højsæsonen (påskeugen og 15. maj–15. september) byder på det varmeste vejr og de mest besøgte strande, og den gratis tilladelse er påkrævet. Mågekolonierne har mest travlt i yngletiden.
- Uden for sæsonen foregår besøg på Cíes og Ons i guidede grupper, med en guide, der forklarer øernes natur og historie – en fremragende måde at lære mere på.
- Året rundt er det Atlanterhavet, der bestemmer: Bådene afhænger af havet og vejret.
Kort om transporten
I højsæsonen (påskeugen og 15. maj–15. september) skal hver besøgende have en gratis tilladelse fra Xunta før rejsen, fordi der er et dagligt loft over antallet af besøgende på øerne. Bådene til Cíes sejler fra Vigo, Cangas, Baiona, Sanxenxo og Portonovo, og overfarten tager cirka 40 minutter fra Vigo, 35 minutter fra Baiona og omkring en time fra Cangas (med stop i Vigo), Sanxenxo og Portonovo. Søg om tilladelsen først; den forhåndskode, du får, gælder i to timer, og du skal bruge den for at købe færgebilletten.
Fotografering af dyreliv og landskaber
- Havfugle: brug observatorierne og et langt objektiv; at gå tættere på forstyrrer kolonierne og giver sjældent et bedre billede.
- Klipperne: vestsiden ses bedst fra fyrtårnet og udsigtspunkterne, aldrig fra klippekanten.
- Lagunen: ved højvande fyldes den med vand, og på stille, klare dage er livet under overfladen let at se.
- Ruinerne: As Hortas og graven i formidlingscentret er værd at se nærmere på.
- Fra båden: overfarten giver den bedste udsigt til øerne som helhed og den bedste chance for delfiner.
Øerne set fra vandet
Sejltur på en hel dag med skipper. En sejlbåd fra Vigo med picnic om bord, snorkling og paddleboard, som ankrer op ud for øerne, så du kan gå op til fyrtårnet. Omkring 8 timer – en chance for at se klipperne og havlivet fra vandet.
Båd tur-retur fra Vigo eller Cangas. Båden frem og tilbage til øerne, og dagen på øerne er din egen. Omkring 5–6 timer.
Siden med ture viser dem alle med aktuelle priser. Om tilladelser og færger, se sådan besøger du Cíes-øerne; om ruterne, gåture og strande.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår blev Cíes-øerne nationalpark?
Nationalparken for Galiciens atlantiske øer blev oprettet den 1. juli 2002. Cíes havde været naturpark siden 1980.
Hvilke fugle lever på Cíes-øerne?
Først og fremmest middelhavssølvmåger – 22.000 par, verdens største koloni – og 2.500 par topskarver.
Har der nogensinde boet mennesker på Cíes-øerne?
Ja. Den første bosættelse, As Hortas, er fra bronzealderen. Eremitter boede der fra det 6. århundrede, og en lille befolkning, for det meste fra Cangas, blev boende indtil midten af det 20. århundrede.
Kan man se delfiner ved Cíes-øerne?
Delfiner, hvaler og havskildpadder besøger jævnligt farvandet omkring øerne.
Hvornår blev Cíes-fyrtårnet bygget?
Fyrtårnet er fra 1852.
Hvor store er Cíes-øerne?
Cíes-øgruppen har 433 ha land og 2.658 ha hav inden for nationalparken, og dens højeste punkt, Alto das Cíes, er 197 m.
Kan jeg besøge parkens andre øer?
Ja. Ons har et lignende tilladelsessystem og en kvote på 1.300 besøgende om dagen; øerne Sálvora og Cortegada er også en del af parken.